Hvad får du ud af at gå regelmæssigt til tandlæge?

  • Du får tjekket tænder og mund af en professionel. Du kan nemlig godt have et hul, tandkødsbetændelse eller en ødelæggende visdomstand uden at mærke noget særligt til det selv.
  • Du kan få renset dine tænder grundigt.
  • Du kan få bremset små problemer i opløbet, inden de pludselig giver smerter i både mund og pengepung.
  • Du får gode råd om, hvordan du holder dine tænder rene og din mund frisk.
  • Du nedsætter risikoen for at miste dine tænder senere i livet. Konsekvenserne ved kun at have få tænder i munden er bl.a. nedsat tyggeevne, læspen, ekstra slid på de resterende tænder samt problemer med sammenfald i den nederste del af ansigtet, så man ser ældre ud.
  • …og så er de regelmæssige besøg faktisk billigere i længden.

Det betaler sig i længden!

Hvis fx et hul får lov at udvikle sig og ender med at gå ned i nerven, bliver det nødvendigt med en rodbehandling. En rodbehandling svinger meget i pris, alt efter hvilken tand der er tale om, og hvor slemt det står til. Men en rodbehandling kræver som regel også røntgenbilleder, bedøvelse, stift og fyldning, og ifølge tal fra Sundhed.dk bliver den samlede pris kun yderst sjældent under 1.000 kr.

Til sammenligning kan du for 1.080 kr., som en rodbehandling kun sjældent vil begrænse sig til, få fire regelmæssige undersøgelser, inkl. tandrensninger, hvis du er mellem 18 og 25 år.

Den bedste forsikring mod tandsmerter og store tandlægeregninger er at gå regelmæssigt til tandlæge og i øvrigt have en god mundhygiejne!

Effektiv behandling i trygge rammer
- til en fair pris!

Kontakt

Tandlægeselskabet Karen Juel Nissen ApS
Skt. Anne Plads 2, 2
5000 Odense C
Tlf: 66128695
info@tandlaegernesanktanne.dk

Åbningstider

8.00 – 15.00 Mandag
8.00 – 17.00 Tirsdag
8.00 – 15.00 Onsdag
8.30 – 18.00 Torsdag
8.00 – 15.00 Fredag

Find os