Tandlæger

karen-juel-nissen-ny-profil

Klinikejer Karen Juel Nissen

Grundighed og nærvær er den oplevelse jeg ønsker, at give vores patienter når de besøger klinikken. Jeg sætter en faglig stolthed i at lave det teknisk bedste tandlægearbejde. Derfor bruger jeg også meget tid på at deltage i kurser og studiegroups uden for arbejdstiden, så vi som klinik kan tilbyde den bedste evidensbaserede tandbehandling.

I mit arbejde tager jeg afsæt i tandlægeforeningens etiske regelsæt , om information og grundig vejledning omkring behandlingsmuligheder. Jeg vægter, at vi har en løbende kommunikation omkring dit behandlingsforløb, således at du ikke oplever ubehagelige overraskelser, når vi afslutter behandlingen som aftalt. Vi er først tilfredse når du er tilfreds.

Fakta om klinikejer Karen Juel Nissen

Karen Juel Nissen vandt i 2009 en skandinavisk konkurrence i æstetisk plastbehandling. Billederne fra hendes behandling bruges i dag af overtandlæge ved Københavns Universitet Ulla Pallesen i undervisningen af andre færdiguddannede tandlæger og i hendes markedsføring af kurset gennem dansk tandlægeforening i 2013.

annette2

Tandlæge Annette Ellekilde

Pr. den 1. August 2014, kan vi sige velkommen til tandlæge Annette Ellekilde og hendes mange patienter på klinikken. Annette har været privat praktiserende tandlæge i Vestergade 50 i Odense C i mange år. Annette udfører alle former for alment tandlægearbejde og lægger vægt på grundig information af hendes patienter i behandlingsøjemed.

Annette Ellekilde  bliver fra den 1. august en fast del af teamet hos Tandlægerne på Skt. Anne Plads, i Odenses største lægehus. Vi glæder os alle til det fremtidige samarbejde !

annette2

Jane Tang-Pedersen

Den 1. april 2016 bød vi Jane Tang-Pedersen velkommen på klinikken. Jane er 40 år og uddannet cand. odont. (tandlæge) fra Aarhus Universitet i 2002. Efter afsluttet uddannelse blev Jane ansat i privat praksis i Esbjerg og sidenhen 10 år i Odense. Igennem disse år har Jane høstet stor erfaring og favner derfor tandlægefagets mange facetter med stor rutine og et godt overblik.

Jane er en positiv og behagelig person, som med sit imødekommende væsen forholder sig nøgtern til de opgaver, hun møder i sit daglige virke på klinikken. Da Jane er meget informativ overfor de patienter, hun behandler, sikrer hun således en god dialog.

Effektiv behandling i trygge rammer
- til en fair pris!