Fyldningsterapi


Har du overfladiske cariesangreb, kan de ofte standses ved en optimering af mundhygiejnen og ved hjælp af flour-behandling – evt. i en kombination med et nedsat sukkerindtag. Går hullet dybere ind i tanden, skal det behandles med en fyldning, da det ellers bliver dybere, og i sidste ende kan medføre at tanden må rodbehandles.

Vi viser dig gerne hullets dybde i tanden på et røntgenbillede, eller ved hjælp af vores intraorale kamera.

I dag bruger vi hovedsagligt plast som fyldningsmateriale i tænderne. Fordelen ved at benytte plast til tandbehandlinger er, at det giver et kosmetisk pænt resultat, og man fjerner ikke så meget af den sunde tandsubstans, i det man ”limer” plasten til tanden. På den måde minimerer man risikoen for, at tænderne revner og knækker i forhold til det tidligere meget brugte sølvamalgam.

Slut med sølvamalgam

I dag benytter vi ikke længere sølvamalgam til tandfyldninger på klinikken. Af hensyn til miljøet, er der i dag et generelt forbud mod at bruge kviksølvholdige metaller, da det er svært nedbrydeligt i naturen.

En ulempe ved brug af amalgam ved fyldningsterapi er endvidere, at det ekspanderer under afbinding og det korroderer med tiden. Dette kan resultere i misfarvninger, revner og knækkede tænder. Lovgivningen siger, at sølvamalgam derfor kun må bruges, hvor det ikke er muligt at lave en god fyldning i plast. I mælketænder må der ikke anvendes sølvamalgam.

Ved stor destruktion af en tand, er det ikke længere muligt at genopbygge den ved hjælp af almindelig fyldningsterapi. Her kan det blive nødvendigt at fremstille en krone eller et indlæg for at genskabe den tabte funktionalitet og æstetik.

Læs mere under kronebehandling >>

Effektiv behandling i trygge rammer
- til en fair pris!