Sådan undgår du syreskader på dine tænder

Hvorfor får man syreskader?

Syreskader er et langt større problem i vores tid, end det var for bare 50 år siden, særligt blandt unge menneske. Grunden til dette er, at mange unge indtager alt for mange syreholdige drikke  og at flaskerne i supermarkedet, med inspiration fra USA, generelt er blevet større. Syreholdige mad- og drikkevarer opløser tændernes beskyttende emalje, som ikke kommer tilbage, når det først er ætset væk. Langvarig syrepåvirkning kan resultere i, at tænderne simpelthen opløses, hvilket selvfølgelig ikke gør noget godt for ens smil.

Det skal du holde dig fra

Vil man undgå syreskader, skal man forsøge at begrænse sit forbrug af:

  • Juice
  • Sodavand
  • Energidrikke
  • Syrligt slik
  • Syrlige frugter

Cola er klart den værste synder, da den indeholder den mest ætsende syre. Mange tror fejlagtigt, at man bare kan skifte Colaen ud med en light-version og så undgå tandskader, men sukkerindholdet har intet at gøre med syreskader, og light-produkter er derfor lige så skadelige for tænderne som de almindelige produkter.

Generelle tips

Hvis du absolut ikke kan holde dig fra de syreholdige drikke, er der visse forholdsregler du kan træffe for at mindske skaden. Vælg fx altid en dåsesodavand frem for en flaske med skruelåg. Grunden til dette er, at jo mindre tænderne er i kontakt med den syreholdige væske jo bedre. Har man en dåsesodavnd, der ikke kan lukkes, er man tvunget til at drikke den hurtigt, i modsætning til hvis man har en flaske, som man kan gå og drikke af over en hel dag. På denne måde undgår man, at tænderne ligger og sejler rundt i syre hele dagen. Derudover kan man også vælge at skylle sin mund med vand eller mælk, lige efter man har indtaget væske med et højt syreniveau, da dette er med til at neutralisere og dermed forebygge syreskader.

 

Effektiv behandling i trygge rammer
- til en fair pris!