skærer tænder søvne

Slider du på dine tænder i søvne?

Hvordan ved man om man skærer tænder?

Vågner du op om morgenen og føler dig uudhvilet? Oplever du voldsom spændingshovedpine, smerter og ømhed i kæberegionen eller problemer med at tygge ordentligt? Så er der desværre stor sandsynlighed for, at du skærer tænder i søvne og dermed slider unødvendigt på dine tænder.

Tænderskæren er en utrolig udbredt lidelse, og faktisk lider mange flere danskere af det, end statistikken afslører, da bevægelsen ikke altid er til at se eller høre. Nogle skærer højlydt tænder i løbet af natten, mens andre bare presser tænderne hårdt, men lydløst, sammen, hvorfor det kan være sværere at stille en diagnose.

Hvorfor er det skadeligt at skære tænder?

De fleste af os skærer tænder fra tid til anden, men ved langvarig, omfattende tænderskæren risikerer man, at tænderne nedslides fuldstændig. For meget pres på tænderne kan både løsne tænderne og forårsage revner, og når man skærer tænder beskadiges emaljen desuden, så tænderne bliver yderst følsomme over for påvirkning som fx kulde og varme.

Hvordan kan man bekæmpe tænderskæren?

Hos Tandlægerne Sankt Anne Plads anbefaler vi, at du møder op til dine regelmæssige tandlægetjek, så vi kan holde øje med, om du skærer tænder, og om der i så fald skal gøres noget ved problemet. Har din tænderskæren en negativ effekt på din tandsundhed, vil vi anbefale, at du får fremstillet en bideskinne, som du skal sove med om natten. En bideskinne tilpasses, så den passer præcis til dit tandsæt og fremstilles i et væld af forskellige materialer. Du skal sove med bideskinnen om natten, så du aflaster tyggemusklerne og på den måde undgår at slide dine tænder fuldstændig ned. Når du ikke har bideskinnen i munden, skal den opbevares i den beholder, vi udleverer den i, og du skal altid huske at gøre den grundigt rent inden du sætter den på plads i munden igen.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kunne have behov for en bideskinne, er du altid velkommen til at kigge forbi Tandlægerne Skt. Anne Plads. Vi giver gerne en professionel vurdering, så du kan tage stilling til, om en bideskinne er den rigtige løsning for dig.

barn tandlæge

Lær dit barn at gå til tandlægen

Som forældre ønsker man altid det bedste for sine børn, og derfor ønsker man selvfølgelig også  udelukkende at give sine gode vaner videre – at spise sundt, at dyrke motion og at passe godt på sig selv. Dårlige vaner, som fx rygning, sukkerafhængighed eller tandlægeskræk ønsker man ikke skal gå i arv, og derfor har man som forælder et ansvar for at lære sine børn om kroppen og sundhed allerede tidligt i livet. Er du i tvivl om hvordan du starter dialogen med dit barn, bringer vi her et indlæg om, hvordan man lærer sit barn at gå til tandlægen uden frygt.

Læs bøger om emnet

Gå på biblioteket med dit barn og lån en god stak bøger om tandlæger og tandpleje – både faglitteratur og skønlitteratur. At læse en bog sammen er en god måde at introducere barnet til tandlægen på, da han/hun på denne måde kan udforske emnet i sikkerhed hjemme på sofaen. Vælg gerne bøger hvor tandlægebesøget bliver beskrevet ned i mindste detalje, så dit barn er forberedt på hvad der skal ske, hvorfor tandlægen gør som han gør, og hvorfor hans behandling er vigtig for vores sundhed.

Gør tandpleje til en leg   

Når dit barn har forstået, hvorfor det er vigtigt at passe godt på sine tænder, er der mange ting du kan gøre for at forvandle den daglige tandplejerutine til en sjov leg. Lad fx altid dit barn vælge sin egen tandbørste ud fra det væld af farverige, flotte tandbørster med motiver fra børnenes yndlingstegnefilm, som findes på supermarkedets hylder. At børste tænder med en “Frost-tandbørste” eller en “Biler-tandbørste” vil helt sikkert gøre rutinen lettere, for både dig og dit barn. Derudover elsker børn også lege og konkurrencer, og du kan derfor med fordel lave en lille sang eller sætte en timer, der passer med det antal minutter barnet skal børste for at holde sine tænder pæne og rene.

Giv ikke din egen frygt videre

Når du har fået etableret nogle gode tandplejerutiner hos dit barn, er det vigtigt, at du ikke gør noget for at spolere disse. Lider du fx af tandlægeskræk, må du aldrig vise dette overfor dit barn. Børn er yderst modtagelige, så hvis de ser at du frygter for at lægge dig i tandlægestolen, vil de højst sandsynligt selv påtage sig denne irrationelle frygt, og det ville jo være synd!

Hos Tandlægerne Skt. Anne Plads lægger vi stor vægt på at udføre tandpleje i børnehøjde, så børnene får en både tryg og sjov oplevelse i tandlægestolen. Vi giver gerne anvisninger, hvis vi ser, at der er mulighed for forbedring af tandplejen, men først og fremmest er vi der for at gøre dit barn fortroligt med en god mund- og tandhygiejne tidligt i livet og på den måde skabe de bedst mulige forudsætninger for dit barns sundhed.

toilet tandbørste

Fem ting du altid skal have på dit badeværelse

Daglig tandpleje

Det er den daglige forebyggende tandpleje, der bedst hjælper dig med at opretholde en sund mund- og tandhygiejne. Derfor er det vigtigt at have udstyret til det i orden, og ikke at sløse med de daglige ritualer. Hos Tandlægerne Skt. Anne Plads guider vi dig her til hvad du altid skal have stående klar på dit badeværelse, for at have de bedste forudsætninger for flotte, sunde tænder.

1. Tandbørste

Tandbørsten er selvfølgelig det vigtigste, men det er ikke helt ligegyldigt hvilken tandbørste du vælger. Vælg altid en blød tandbørste med et børstehoved, der passer til størrelsen af din mund. Om du benytter dig af en almindelig eller en elektrisk tandbørste er underordnet, men det er vigtigt, at du ikke børster for hårdt, da du ellers risikerer at skade den beskyttende emalje.

2. Tandpasta

Når det kommer til tandpasta, er det vigtigt at vælge en variant med et godt indhold af fluor i. I store mængder er fluor farligt, men i den dosis der er i tandpasta, har det den effekt, at det styrker tændernes emalje mod bakterie- og syreangreb.

3. Tandtråd

At børste tænder er ikke det eneste vigtige middel til at styrke tændernes sundhed. Det er ikke alle steder at tandbørsten kan nå ind, når der børstes, og man bør derfor altid supplere med tandtråd eller tandstikkere, så man kan fjerne madrester og andre bakterier mellem tænderne. Du kan både bruge tandtråd på rulle eller tandtråd, der er sat fast på en holder, der samtidig fungerer som tandstik. Begge dele er gode, det vigtige er bare, at du husker at gøre tandtråd til en fast del af din daglige tandplejerutine.

4. Solotandbørste

Der er ikke mange, der benytter sig af solotandbørster, men det kan faktisk være nødvendigt, hvis man ønsker at børste sine kindtænder, eller andre steder hvor den almindelige tandbørste ikke kan komme ind. Den er desuden også god, hvis man har bøjle, broer eller proteser, der har brug for ekstra rengøring.

5. Tungeskraber

Hvis man vil være sikker på en god og frisk ånde, kan man slutteligt overveje at investere i en tungeskraber. Skraberen er designet efter tungens form og trækkes forsigtigt over tungen, indefra og ud, for på denne måde at fjerne bakteriebelægninger.
Har du brug for mere information om hvordan du bedst passer på dine tænder, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 66 12 86 95 eller gennem den kontaktformular du finder her på siden.

ingen undskyldninger tandlæge

Nu er der ingen undskyldning for at skippe tandlægebesøget

Regelmæssige tandtjek er vejen frem

Mange danskere, særligt studerende på SU, vælger tandlægebesøgene fra på grund af en stram økonomi. Selvom vi som tandlæger gør alt hvad vi kan for at overbevise disse mennesker om, at det på længere sigt langt bedre kan betale sig at forebygge jævnligt end at behandle når det går galt, er det desværre ikke altid nok. Mange patienter vil derfor opdage, at det kan blive en dyr affære, hvis man venter med at gå til tandlægen, til man oplever smerter i stedet for at møde op til de regelmæssige tandtjek.

Få indflydelse på prisniveauet af dit tandlægebesøg

Af denne grund har vi hos Tandlægerne Skt. Anne Plads valgt at sætte fokus på økonomien i et tandlægebesøg og på denne måde gøre det muligt for unge, og andre med en stram økonomi, selv at få indflydelse på hvor meget de vil af med ved et tandlægebesøg. Selvfølgelig er priserne på mange af de behandlinger vi tilbyder fastlagt af Sygesikringsoverenskomsten, men de behandlinger vi selv fastlægger prisen på, tilbyder vi i to prisklasser, så der er noget for alle pengepunge. Vi tager os tid til at give dig et prisoverslag på din behandling, så du selv kan beslutte, hvilken løsning der er den rette for dig.

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten

Det skal dog understreges, at der ikke er tale om en “billig” og en “god” løsning i vores klinik. Vi kan stå inde for begge løsninger, men ønsker at tilbyde et billigere alternativ, så alle får mulighed for at opretholde et sundt tandsæt, uanset økonomi. Det synes vi er fair. Vi går dog ikke på kompromis med kvaliteten. Selvom vi tilbyder prisvenlige behandlinger, kan du trygt stole på, at vi hos Tandlægerne Skt. Anne Plads altid udfører tandlægearbejde, der lever op til alle gældende krav og standarder.
Vil du høre mere om hvilke forskellige løsninger vi tilbyder og til hvilke priser, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 66 12 86 95 eller gennem den kontaktformular du finder her på siden.

Daglig tandpleje – vejen til sunde tænder hele livet

Det er ikke for sjov, at vi fra barnsben lærer, at vi skal børste vores tænder både morgen og aften. Vores tænder har en vigtig opgave i at fungere som redskab, når vi spiser mad, og for at kunne varetage denne opgave, er det essentielt, at tænderne bliver plejet. Udover at være funktionelle udgør tænder desuden en markant del af vores udseende, hvorfor funktion og tandæstetik bør gå hånd i hånd. For hvem vil ikke gerne have sunde og pæne tænder hele livet?

Røntgen – et vigtigt redskab for tandlægen

Ikke alt kan ses med det blotte øje. Og selvom vi tandlæger hos Tandlægerne på Skt. Anna Plads mener, at kunne se meget, kan heller ikke vi se alt. Derfor er det heldigt, at vi i dag – i højere grad end nogensinde før – har midlerne til at undersøge dine tænder med røntgen. Røntgenstråler har en unik evne til at trænge gennem menneskekroppens væv, således at det på billeder er muligt at se alt fra tænder til knogler. Røntgenundersøgelse er altså en god mulighed for tandlægen for at få syn for sagen.

isninger tænder

Har du isninger i tænderne?

Et voldsomt jag! Skarpe og hurtige smerter. Isninger i tænderne er aldrig sjove. Selvom smerterne, der er forbundet med isninger i tænderne, som regel er kortvarige, er de voldsomme. Derfor er det også yderst ubehageligt, når de pludselige og uventede isninger opstår.

Ny undersøgelse: Unge dropper tandlægen

PRESSEMEDDELELSE

Mange unge er ikke meget for at lægge sig i tandlægestolen. Det viser en helt ny undersøgelse, som Voxmeter har gennemført for Tandlægeforeningen. Tallene afslører, at hele 17 procent af de 18-25-årige kun går til tandlæge hvert andet år, sjældnere eller aldrig. Bekymrende, mener Tandlægeforeningen, som nu lancerer en kampagne der skal ændre denne tendens.

Kost og tænder

Sunde og stærke tænder får man ved at holde dem fri for bakteriebelægninger.


Der skal sunde og stærke tænder til for at kunne spise grønt og groft. Sunde og stærke tænder får man ved at holde dem fri for bakteriebelægninger, så man undgår caries (huller i tænderne), tandkødsbetændelse og paradentose (de løse tænders sygdom). Bakteriebelægninger dannes på tændernes overflade. En del bakterier bliver slidt af, når man spiser grønt og groft og bruger sine tænder. Men i mellemrummene og ved tandkødsranden kan bakteriebelægningerne vokse sig tykke og kraftige, hvis man ikke er omhyggelig med tandbørste og tandtråd. Der kan ikke gå hul i en helt ren tand, men spiser man hele tiden sukker og søde sager, er det svært at undgå.

Læs mere på : http://www.tandlaegeforeningen.dk/Patienter/Gode_raad/Kost_taender.aspx#1

Effektiv behandling i trygge rammer
- til en fair pris!