Tandimplantater Odense

Naturtro implantater – i både udseende og følelse

At miste én eller flere tænder, går ikke kun ud over tyggeevnen, men har i de flestes tilfælde også en negativ virkning på selvtillid og livskvalitet.

Vi vil allesammen gerne beholde vores egne tænder, hele livet, men i dag er det heldigvis muligt at indsætte implantater, der er så naturtro i både udseende og følelse, at ingen vil lægge mærke til, at der ikke er tale om ægte tænder.

Har man mistet en enkelt tand, kan denne erstattes med et simpelt implantat.

Mangler man flere tænder kan disse erstattet af en implantatunderstøttet bro og gælder det alle tænder i over- eller underkæben er det også muligt at fremstille en helprotese, der sættes fast ved hjælp af tryklåse på implantater. Dette giver mulighed for at forsyne fuldstændig tandløse individer med et helt nyt, naturtro tandsæt.

Hos Tandlægerne på Skt. Anne Plads har vi bl.a. et samarbejde med klinisk tandteknikker Kim Rasmussen, som fremstiller nogle af de bedste implantatretinerede proteser og broer i landet.

Et implantat er en kunstig rod udført i titanium og formet som en lille skrue. Implantatet skrues fast i kæbebenet, hvor det bliver integreret i knoglevævet, så det over tid kommer til at indgå som en naturlig del af kæben.

Når implantatet er skruet fast, sættes en krone ovenpå, fremstillet til at passe præcis til de andre tænder i både udseende og form.

Høj succesrate

Implantatbehandlingen foregår i lokalbedøvelse, og er som udgangspunkt helt smertefri. Statistisk set er behandlingen meget forudsigelig og sikker, idet det kun er en minimal brøkdel af alle tandimplantater der mistes. Risikoen for dette stiger dog markant ved tobaksrygning, så man bør derfor overveje at stoppe med at ryge, før man får foretaget en implantatbehandling.

Med implantater får du diskrete og naturtro erstatninger for mistede tænder, så du aldrig mere behøver at bekymre dig om tandløshed.

Effektiv behandling i trygge rammer
- til en fair pris!