Følg med i vores arbejde med et intraoralt kamera

Ny teknologi gør det muligt at følge med i behandlingen

Mange af de patienter, der lider af odontofobi, oplever frygt fordi de ikke har kontrol over, eller kan følge med i, hvad der sker i deres mund, når de ligger i tandlægestolen. Med den nyeste teknologi i tandlægebranchen, det intraorale kamera, tilbyder vi hos Tandlægerne Skt. Anne Plads at tage billeder af dine tænder før, under og efter behandlingen, så du hele tiden kan følge med i vores arbejde.

25 x forstørrelse

Det intraorale kamera er et lille blyantsformet kamera, der let og smertefrit kan bevæges rundt i alle mundhulens kroge og sende billeder direkte op på en skærm, som du som patient så kan følge med i. Kameraet gør det muligt at forstørre billederne af dine tænder med helt op til 25 gange, så vi kan komme helt tæt på eventuelle problemer og skader, som muligvis ikke var blevet opdaget ved almindelig behandling.

Få det fulde overblik over indgrebet

På denne måde får du mulighed for at blive inddraget i vores arbejdsproces, samt at få en visuel forklaring på de beslutninger vi træffer i forhold til din mund- og tandsundhed. At få det store overblik over tandlægens arbejde og have mulighed for at sige fra, hvis der er noget man ikke føler sig helt tilpas med, er særligt godt nyt for dem, der lider af tandlægeskræk.

Gør det muligt at opdage problemer i tidlige stadier

Det intraorale kamera gør det endnu lettere for os tandlæger at opdage begyndende problemer, før de udvikler sig til noget stort, så vi kan gribe ind i tide til at komme problemerne til livs. Arbejdet med det lille, blyantslignende kamera er intuitivt og simpelt og øger patientens forståelse af eventuelle tandproblemer og behandlingsmuligheder. Billederne gemmes digitalt og gør det muligt at sammenligne før- og efterbilleder, så man kan se hvilken effekt behandlingen har haft.

Vil du høre mere om hvordan vi bruger intraorale kameraer i vores arbejde, så kontakt os her.

Effektiv behandling i trygge rammer
- til en fair pris!