Fakta om visdomstænder

Hvad er visdomstænder?

De fleste mennesker har fire visdomstænder, men det er ikke alle, der mærker noget til dem, da de i princippet kan ligge gemt i kæben hele livet. Visdomstænder er et levn fra dengang, hvor den menneskelige kæbe var større, og vi havde brug for flere, stærkere tænder til at tygge og fordøje vores mad. Vores kost har ændret sig over tiden, men visdomstænderne bryder stadig frem, eller prøver på det, og det kan være et problem, da kæbepartiet i dag er mindre, og der derfor ikke altid er plads til de frembrydende visdomstænder.

Hvornår skal visdomstænder fjernes?

Hvis visdomstanden ligger skjult i kæben, uden at forstyrre, skal den selvfølgelig ikke fjernes. Er visdomstanden skyld i smerte eller sygdom, skal den, hvad end den er helt eller delvist frembrudt, dog fjernes. Eksempler på situationer, hvor visdomstanden/tænderne skal fjernes:

  • Hvis der er hul i tanden, eller hvis der opstår hul i nabotænderne pga. visdomstanden
  • Hvis der opstår en lomme omkring tanden, hvor der kan sætte sig bakterier, der kan være skyld i sygdom

Hvordan skal visdomstanden fjernes?

Har vi afgjort hos Tandlægerne på Skt. Anne Plads at én eller flere af dine visdomstænder skal trækkes ud, har vi to måder at gøre det på, nemlig simpel tandudtrækning og ved operation. Generelt gælder det, at visdomstænder der er brudt helt frem kan fjernes med simpel tandudtrækning, hvorimod tænder der kun er delvist, eller slet ikke brudt frem, skal fjernes ved en lidt mere tidskrævende operation.

Ligger visdomstanden stadig nede i kæben, bedøves patienten, hvorefter der lægges et lille snit, så man får adgang til tanden. Hvis nødvendigt deles tanden i flere mindre dele og fjernes forsigtigt, inden tandkødet lukkes igen med et par små sting. Hele indgrebet er så godt som smertefrit, da man er fuldstændig bedøvet i munden.

Hos Tandlægen Skt. Anne har vi stor erfaring med fjernelse af visdomstænder, og vi hjælper dig gerne med at afgøre hvorvidt netop dine visdomstænder udgør en trussel mod din mund- og tandsundhed og derfor skal fjernes. Kontakt os i dag for at høre mere om visdomstænder.

Effektiv behandling i trygge rammer
- til en fair pris!