Broer


Har du mistet en eller flere tænder, kan en bro være løsningen for dig. Broen cementeres fast på dine naturlige tænder, og den er både æstetisk og genopretter tyggefunktionen.

En bro er især et oplagt behandlingsvalg, hvis nabotænderne bør forsynes med kroner. I andre tilfælde er et implantat et mere optimalt behandlingsvalg. Vi kan rådgive om det bedste behandlingsvalg for dig, så du får den helt rigtige løsning.

Hvordan får jeg lavet en bro?

En bro er en fastsiddende løsning, som sidder sammen med nabotænderne. Den har ét eller flere mellemled, der erstatter de manglende tænder. Der er grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte. Skal der laves en lang bro, kræver det, at flere tænder inddrages for at bære den.

Først beslibes to eller flere nabotænder. Derefter tages et aftryk af tænderne, som sendes til vores tekniker. Indtil vores tekniker har lavet broen, beskyttes tænderne af en midlertidig bro. Efter ca. 1-2 uger kan vi fastcementere den færdige bro, som kan bruges med det samme. Da broen sidder fast på de øvrige tænder, vil den hurtigt føles som en naturlig del af tandsættet.

Broer fremstilles ligesom kroner i guld, porcelæn eller metalkeramik. I dag vælger langt de fleste porcelæn eller metalkeramik for et naturligt resultat.

Hvad skal jeg gøre efter behandlingen?

Det er vigtigt at holde godt rent ved de nye tænder. Tænderne, som indgår i broen, skal derfor passes lige som naturlige tænder. Dvs. at du skal børste dem grundigt og rengøre mellem tænderne. Ved en bro er det ikke muligt at benytte almindelig tandtråd, da tænderne sidder sammen. Der findes en speciel tandtråd til rengøring af tænderne i broen, som kan købes på klinikken eller apoteket.

Hvad koster det?

I forbindelse med større behandlinger giver vi altid et individuelt overslag i sammenhæng med en grundig snak og undersøgelse.

Se vores priser her >>

Effektiv behandling i trygge rammer
- til en fair pris!